Fragment.

Jeg drages mod opløsning og vægtløshed. Der behøver ikke være mennesker i mine fotos for at skabe en menneskelig forbindelse. Andre typer af fotos, som fx reportagebilleder, har særligt fokus på nuet. Mine fotos synes umiddelbart forskellige fra den type billeder. Men selvom jeg ofte bruger lang tid på at gå langs kanten af mit motiv og gå ind i det, undersøgende, så kan det endelige foto føles som et sublimt nu. Bygninger, genstande, og rummet derimellem, kan aktivere en fortættet energi i mig.

Det er ikke altid let at sætte ord på, hvad der sker, men ofte finder jeg en ydmyghed overfor den magi, jeg synes, jeg får lov til at opleve, når form, farve og rum spiller sammen på en måde, så noget andet, noget nyt - eller meget gammelt - åbenbares. Det kan føles magisk og åndeligt opløftende, og det kan være profant og meget jordnært.

Hver fototur har sit eget flow og sin egen energi. Nogle gange er det en meditation over forgængelighed og forandring. Andre gange er det ren barnlig begejstring over virkningsfulde farvesammensætninger eller overraskende sammenstillinger af materiale, tekstur og form.

At se ting som de er, at acceptere, og måske endog elske, virkeligheden, som den vælger at udfolde sig. At være bevidst om den måde, jeg vælger at se på - perspektivet er mit valg. Jeg undlader at ordne, flytte og arrangere, men færdes i verden, som den præsenterer sig i dag.

Det er spændende at undersøge, hvad der sker i periferien af synsfeltet, det som man lige netop aner, det, som endnu ikke har fast krop og klar funktion, men som stadig er uudtalt og grynet. Hvordan "fanger" jeg det? Det er som en slags drømmebilleder, som dog er virkelige, men lige netop uden for rækkevidde.

En søgen efter det form-ufuldendte - ikke for at afklæde det i nøgternt blitzlys, men mere for at omfavne det uperfekte, som det drømmestof og det potentiale, det er.

Det kan være en berusende, spirituel oplevelse, når et stort og komplekst motiv pludselig stemmer overens med mit indre. Det kan også være en sand fest for sanserne, når enkeltheden træder frem - jeg kommer nærmere og nærmere på noget egentligt, på kernen, og jeg ler højt af lettelse over altings simple skønhed!

Neil Young siger om sine sange "It's all one song" - sådan har jeg det med mine billeder. De er hver især som fragmenter af ét stort billede, jeg bærer rundt indeni mig.

Jesper Grenaa Eilertsen